Mandag den 18 april 2011.
Oprettelsesdato: May 02, 2011 7:11:28 PM
Så er der påskeferie, og så har vi travlt, for børnehaven har ferielukket, og når de
lukker op næste tirsdag skulle de gerne kunne komme ind.
Forklaring følger : Den gamle brolægning skal brækkes op ved begge indgange,
det er gamle 50X50 fliser, og en helt ny belægning af 7X14X21 fliser lægges ned.
Ved fordørene skal der også støbes en lille sokkel der skal holde belægningen fast.
Ved den nye trappe og helt bagom langs børnehavens nye bygning skal den gamle
brolægning op 50X50 fliserne stables på nogle paller, til senere brug/salg, den nye
belægning skal lige så langsomt stige startende ved lågerne og ende oppe i samme
højde som bagdørene, ca. 50 - 60 cm, så der skal en del fyld sand køres ind.
Som I kan høre er det en ordentlig omgang, så det er bare om at komme igang.
Oppe i skummesalen er tiden kommet hvor de berømte kalke kroge skal monteres
i loftet, der skal jo også bevares lidt historie i vores nye "forsamlingshuslokale".
De kan bruges til at hænge kulørte lamper op i eller måske et net med balloner
hvis man har sådanne ønsker når lokalerne lejes.
Og så har vi lige en forespørgsel til JER, skal krogene være sorte eller hvide ??.
Kom på banen og lad os høre hvad I synes.
Ove Østergaard.