Lørdag den 11 februar 2012.

Oprettelsesdato: Feb 20, 2012 5:6:38 PM

Så lakker det mod enden, sagde maleren da malingen løb ned af ryggen på ham.

Spøg til side, vores projekt, garderobe, toiletter og depot rum er ved at nærme

sig de sidste arbejdsfaser, desværre siger flere, hvad skal vi så i gang med ?.

Som I kan se i galleriet er maleren startet på at spartle, det må jo betyde at alle

gipsplader er skruet op, at gipsarbejdet endelig er færdigt.

Tømren fik sat de sidste inddækninger i omkring vinduerne og døren.

Så kunne der fuges færdigt med både skum- og fugepistol.

Der blev også lavet en inddækning til ventilationsrørene på det ene toilet,

her var maleren uheldigvis kommet lidt foran, så der var pludselig spartelmasse

på inddækning, hænder, tommestok, gulv og flere andre steder.

Selvom det var noget "gris" udløste det megen morskab og drilleri.

Vvs`eren har på det andet toilet en rørskov han skal ha styr på, det ser næsten

lige så vildt ud som den han havde til at stikke ud af væggen nedenunder

i børnehaven sidste år, den fik han da ret hurtigt sat skik på.

Når nu at maleren er færdig med spartling og slibning, så skal han ha det hele malet,

nogle steder sikkert flere gange, derefter skikkes der bud efter gulvfolkene,

så de kan komme og få limet noget linolium på gulvene i rummene.

Når så de er færdige, kommer der en del monterings arbejde, mere om det senere.

Ove Østergaard.