Historien

En af de mest markante bygninger i Vittrup, er det gamle mejeri, der blev opført i 1918. Det var i Vittrup, som i alle andre landsbysamfund i Danmark at andelsbevægelsen havde sine kronede dage. Foruden Mejeriet var der et andelsbageri og en netop nyopstartet brugsforening. Det nærmeste mejeri var Tovbro Mejeri (1 Km. mod øst), der var opført i 1889, men da kapaciteten på mejeriet blev mindre i takt med at mælkeindleveringerne blev større, valgte en gruppe vittrupborgere at oprette et andelsmejeri i Vittrup by.

Den statelige bygning, der blev tegnet af arkitekt Hejlesen i Vrå, kostede: 23.057 kr. at opføre, + 2150 kr. til et Aalborg firma for opførelsen af mejeriets skorsten. Grunden, hvorpå mejeriet blev opført, blev erhvervet til 30 øre pr. m2.

Vittrup Mejeri hører til de klassiske mejerier, hvad angår byggestilen. Midterstykket, hvor Skummesalen befinder sig, er trukket et stykke frem i forhold til resten af bygningen og er desuden forhøjet med flere meter. Det betød, at der blev højere til loftet i skummesalen. Før denne byggeskik blev taget i brug, havde det været et stort problem med meget damp, der ødelagde lofterne. Sammen med forhøjelsen af bygningen blev der også lavet en ventilationsindretning i loftet, der udover sin praktiske funktion også blev Mejeriets vartegn og stadig er det.

Mejeriet havde kun to bestyrere i de 48 år, det eksisterede. Den første bestyrer blev antaget til 2500 kr. årligt, plus 200 kr. for at føre mejeriets regnskab. Der var endvidere fri bolig, samt dagligt forbrug af mælk, fløde og smør. I 1947 ansatte mejeribestyrelsen en ny mejeribestyrer, ud af 140 ansøgere. Der kom i de følgende år til at ske en del ændringer. Dels udvidede man mejeriet, men man indrettede også værelser til de ansatte mejerister og på opfordring af Vittrup Borger- og Håndværkerforening oprettede man et mælkeudsalg i bygningens østre ende. Mælkeindkøbene havde tidligere foregået ved direkte salg i mejeriets skummesal, men da det var til stor fare for kunderne med det glatte gulv, der var her, valgte man at ansætte en dame til 80 kr. om måneden, for at holde butikken åben nogle timer dagligt.

I 1966 valgte bestyrelsen at nedlægge Vittrup Andelsmejeri, da det ikke længere var rentabelt. Mange af de små mælkeleverandører, der havde været igennem tiden, var ophørt med at producere mælk op gennem tresserne og der var derfor ikke længere eksistensgrundlag for at drive mejeriet. Ejendommen blev i 1967 solgt, og der blev indrettet autoværksted med tankanlæg.

I 1980 blev der indrettet posthus og garnforretning efter en større ombygning. Omkring 1990 blev bygningen igen solgt, og indrettet med galleri og cafe, men det nye initiativ varede kort, og i 1994 gik bygningen på tvangsauktion.

I Vittrup var der i 1994 oprettet en selvejende børnehave. Børnehaven, der gav plads til dagpleje, børnehavebørn samt skolefritidsbørn, havde i starten til huse hos en af bestyrelsens medlemmer, men da det gamle mejeri gik på tvangsauktion, besluttede børnehavens bestyrelse at købe den faldefærdige bygning, og indrette den til børnehave for 60 børn.

Vittrup gamle Mejeri fungerer stadig som pasningstilbud for 60 børn fra 0-10 år.