Lørdag den 21 januar 2012.
Oprettelsesdato: Feb 02, 2012 7:41:7 PM
Så er den nye dør ind til det kommende depot monteret, nu er der to døre i gavlen
i Skummesalen, jeg har hørt at der var et par stykker der sagde at det var en skam at
ødelægge den store væg med endnu en dør, ødelægge og ødelægge hmm, jeg synes for det
første at den dør, til depotet, kun kan være der hvor den er sat i, og for det andet at der er da
masser af væg tilbage til at projektere film/fjernsyn op på hvis det er det de er bekymret for.
Der er opstået pladsmangel inde på arbejdspladsen, så vi er nød til at bruge Skummesalen til
save værksted, det sviner en del med det gips, men så må vi bare i gang med kost og spand.
I depot rummet er vi ved at være færdige med gips arbejdet, så kan maleren komme til.
I afdelingen med garderobe og toiletter er der mange folk i gang, hov er det ikke rør mesteren.
Der er stadigvæk et par skillevægge der skriger på gips og isolering, ja ja det kommer.
Der hvor vaske og radiatorer skal monteres på væggene, er det nødvendigt at skrue ekstra
forstærkning på, i form af ekstra træ stivere, før gipsen monteres.
Inden det sidste lag gips kommer på må vi nok hellere lige få en snak med elektrikeren,
der skulle jo nødigt komme til at mangle kabler til de forskellige kontakter.
Ove Østergaard.