Lørdag den 03 september 2011.
Oprettelsesdato: Sep 12, 2011 3:19:13 PM
Så er vi igang igen, og ih hvor var det dog dejligt, det var ikke at mærke der har
været holdt pause i byggeriet, her medens de sidste midler kom til huse.
Der var alvor, fis og ballade lige fra starten, den sociale dimension er ikke at fornægte.
Så hallooo kom og kig, vi "arbejder / er der" lørdag formiddag og mandag aften.
I galleriet kan I se en plantegning over hvad det er der skal ske denne gang.
Først skulle rummene tømmes for ting og sager, der blev en del til genbrugspladsen,
og en hel del til opmagasinering til senere fin sortering.
Et vindue blev "slået" ud så sagerne kunne hejses ned med en byggelift,
det var smart. så blev vi fri for et trappe-maraton-op-og-ned-løb.
Da der var mødt flere trailere op, blev sagerne hurtigt ekspederet videre.
Det var en herlig første arbejdsdag, det tegnet godt for resten af projektet.
Ove Østergaard.