Historien‎ > ‎Etablering‎ > ‎

Lørdag den 28 november 2009.

indsendt 2. dec. 2009 13.41 af Ove østergaard   [ opdateret 2. dec. 2009 13.59 af Skummesalen Vittrup ]
Elektrikeren har været igang flere aftner i ugens løb, når der ikke stod jagt på programmet,
med at få trukket ledninger, kabler og sat dåser op ved lampestederne.
Vvs`eren havde også lige et par ting han skulle have færdig, et par rør var vist
kommet lidt galt i byen, eller var der nogen der "flyttede" en væg ??
Næste trin er gips, og de kom i pakke vis. Og i dagens anledning var
den nye dør åbnet, det var betydelig nemmere at få pladerne ind den vej.
Så de blev slæbt ind og stablet på steder hvor de ikke kom til at lægge i vejen.
Der skal monteres to lag glatte gipsplader på både væg og loft. Det er almindelig praksis
i dag, før var det af brandhensyn og så er der også mere gods og sætte skruerne i
til alt det der skal monteres på væggene.
Arbejdet med gipspladerne skred hurtigt frem, ikke mindst pga. gipsskruemaskinen.
Sikke en opfindelse, en plastikstrips med 30 skruer sættes i maskinen, og så er det bare
at trykke "næbbet" ind mod gipspladen, trykke på aftrækkeren, det siger rrrrr..
et styk skrue skruet i og underforsænket, og næste skrue er klar i kammeret.
Der kan godt klares en 10 - 15 stykker i minuttet.
Arbejdet med gipspladerne fortsatte om mandagen, hvor der også var gang i
isolering og inddækning ved vinduer og døre.
Ove Østergaard.
Comments