Historien‎ > ‎Etablering‎ > ‎

Lørdag den 14 november 2009.

indsendt 16. nov. 2009 11.43 af Ove østergaard   [ opdateret 16. nov. 2009 11.58 af Skummesalen Vittrup ]
Det sidste af gulvet i skummesalen har overgivet sig, og op kom den gamle isolering.
Føj hvor det støvede, kan man mon vænne sig til DET ?, jeg tror det ikke.
Uden mad og drikke dur .... Kaffe og rundstykke pausen var velfortjent og
så kunne den også lige bruges til et lille byggemøde.
Nu tror I selvfølgelig at det er et slid og slæb at hjælpe til i skummesalen.
Det kan det også være, men der er altid plads og tid til det sociale samvær.
Ellers gentog seancen sig med støvsugning, klodser og bjælker i stride strømme, og så det
ubehagelige "isoleringen ned igen", sidst men ikke mindst gulvspånplader på igen.
Der har siden vi startede været en vældig snak om at der er forskel i loftshøjden
ud mod gaden og ind mod gården. Det blussede atter op, og resolut blev der sat et
måler team på sagen, nu kunne det være nok med den snak. Alle, ja ja da så næsten alle,
mente det var lavest ind mod gården, men men se om det ikke var ud mod gaden der
var lavest. Og hvor meget ??? Tro det eller ej kun sølle 3 cm, skriver tre cm,
drejede det sig om, "men så er dai påt da wal ue".
Husk at gå i galleriet og se billederne.
Ove Østergaard.
Comments