Historien‎ > ‎

Etablering

Lørdag den 17 marts 2012.

indsendt 1. apr. 2012 11.26 af Ove østergaard   [ opdateret 1. apr. 2012 11.48 af Skummesalen Vittrup ]

Som man kan se på billederne er gulvfolkene færdige, jah der er lige en kantliste,
det er vist en ommer, ellers ser deres arbejde helt hæderligt ud.
Ellers starter vi i dag med at "liste" en del rundt, det vil sige at lister omkring bl.a. vinduerne monteres.
Vi har igen det problem at alt save arbejdet kun kan udføres i selve Skummesalen,
så når vi er færdige er det kost, spand og vand igen, ha... det afskrækker ikke os.
Det er også tiden at de to sidste døre skal sættes i, det er dørene ind til toiletterne.
Der blev også monteret gerekter, og til sidst skulle "kassen" der skjuler røret til udluftningen
på toiletterne, skrues sammen og sættes på plads.
Der er ikke meget tilbage vi skal have lavet, kun lige det sidste.
Men se lige, det nye depot rum er sørme taget ibrug, gad vide om det allerede er for lille ?.
Ove Østergaard.
 

Lørdag den 10 marts 2012.

indsendt 12. mar. 2012 13.33 af Ove østergaard   [ opdateret 12. mar. 2012 13.33 af Skummesalen Vittrup ]

Der var lige et par småting der kunne laves og andet der skulle kontrolleres.
Alle gulve er spartlet og slebet flere gange og er klar til pålægning af vinyl.
Begge toiletter har fået limet vinyl på gulvet, det ser godt ud,
det er en god kontrast med mørke gulve og lyse vægge.
Resten af "arbejdsdagen" gik med socialsamvær i køkkenet.
Ove Østergaard.
 

Lørdag den 03 marts 2012.

indsendt 12. mar. 2012 12.49 af Ove østergaard   [ opdateret 12. mar. 2012 13.11 af Skummesalen Vittrup ]

I dag er det reelt kun maleren der laver noget, det vi andre mangler at få lavet,
må vente på at maleren og gulvfolkene bliver færdige.
Depotrummet er malet færdigt og er blændende hvidt, garderoben og toiletterne
får lige det sidste (glatte) lag af maleren i dag.
Gulvfolkene har været på besøg, for alle gulvene er grundspartlet, der er sat et par
varmeblæsere op, det må være for at fremme tørring så der kan slibes.
Det kan ikke gå for langsom, vi vil gerne igang med montagearbejdet.
Ove Østergaard.
 

Lørdag den 11 februar 2012.

indsendt 20. feb. 2012 09.06 af Ove østergaard   [ opdateret 20. feb. 2012 09.06 af Skummesalen Vittrup ]

Så lakker det mod enden, sagde maleren da malingen løb ned af ryggen på ham.
Spøg til side, vores projekt, garderobe, toiletter og depot rum er ved at nærme
sig de sidste arbejdsfaser, desværre siger flere, hvad skal vi så i gang med ?.
Som I kan se i galleriet er maleren startet på at spartle, det må jo betyde at alle
gipsplader er skruet op, at gipsarbejdet endelig er færdigt.
Tømren fik sat de sidste inddækninger i omkring vinduerne og døren.
Så kunne der fuges færdigt med både skum- og fugepistol.
Der blev også lavet en inddækning til ventilationsrørene på det ene toilet,
her var maleren uheldigvis kommet lidt foran, så der var pludselig spartelmasse
på inddækning, hænder, tommestok, gulv og flere andre steder.
Selvom det var noget "gris" udløste det megen morskab og drilleri.
Vvs`eren har på det andet toilet en rørskov han skal ha styr på, det ser næsten
lige så vildt ud som den han havde til at stikke ud af væggen nedenunder
i børnehaven sidste år, den fik han da ret hurtigt sat skik på.
Når nu at maleren er færdig med spartling og slibning, så skal han ha det hele malet,
nogle steder sikkert flere gange, derefter skikkes der bud efter gulvfolkene,
så de kan komme og få limet noget linolium på gulvene i rummene.
Når så de er færdige, kommer der en del monterings arbejde, mere om det senere.
Ove Østergaard.
 

Lørdag den 21 januar 2012.

indsendt 2. feb. 2012 11.41 af Ove østergaard   [ opdateret 2. feb. 2012 11.41 af Skummesalen Vittrup ]

Så er den nye dør ind til det kommende depot monteret, nu er der to døre i gavlen
i Skummesalen, jeg har hørt at der var et par stykker der sagde at det var en skam at
ødelægge den store væg med endnu en dør, ødelægge og ødelægge hmm, jeg synes for det
første at den dør, til depotet, kun kan være der hvor den er sat i, og for det andet at der er da
masser af væg tilbage til at projektere film/fjernsyn op på hvis det er det de er bekymret for.
Der er opstået pladsmangel inde på arbejdspladsen, så vi er nød til at bruge Skummesalen til
save værksted, det sviner en del med det gips, men så må vi bare i gang med kost og spand.
I depot rummet er vi ved at være færdige med gips arbejdet, så kan maleren komme til.
I afdelingen med garderobe og toiletter er der mange folk i gang, hov er det ikke rør mesteren.
Der er stadigvæk et par skillevægge der skriger på gips og isolering, ja ja det kommer.
Der hvor vaske og radiatorer skal monteres på væggene, er det nødvendigt at skrue ekstra
forstærkning på, i form af ekstra træ stivere, før gipsen monteres.
Inden det sidste lag gips kommer på må vi nok hellere lige få en snak med elektrikeren,
der skulle jo nødigt komme til at mangle kabler til de forskellige kontakter.
Ove Østergaard.
 

Lørdag den 14 januar 2012.

indsendt 1. feb. 2012 12.27 af Ove østergaard   [ opdateret 1. feb. 2012 12.27 af Skummesalen Vittrup ]

Så er stilladset væk og det er dejligt, det store skrummel fyldte godt i landskabet.
Nu er bygningen igen kommet til syne og man kan se at den trænger til
lidt mørtel og kalk/murmaling, mon ikke det kommer her til sommer.
I indkørslen ligger der igen en pakke med byggematerialer, mon det er gipsplader ?.
Der er i tidens løb blevet slæbt ret mange plader op ad trapperne, så et par stykker mere,
kan vel ikke tage gejst eller initiativ fra det seje arbejds team.
I skummesalen er der en person som pludselig hugger en fukssvans ret ind i den
ret nye gipsvæg, hallo hvad er der lige der sker ?.
Åh det er der den nye dør ind til depot rummet skal monteres, der er spænding på
da pladen, der er savet løs, fjernes, hullet skulle gerne passe med det hul der er lavet
bag ved i murstens muren, selvfølgelig passede det hele lige som H...  øhh som det skulle.
Ellers var der lige lidt uld/isolering der skulle stoppes i et par skillevægge.
Ove Østergaard.
 

Søndag den 08 januar 2012.

indsendt 23. jan. 2012 11.43 af Ove østergaard   [ opdateret 23. jan. 2012 11.49 af Skummesalen Vittrup ]

Der var enighed om at tage søndagen med, for at få taget et ordentlig røk.
Udlejningen af Skummesalen stiger og det kan snart blive et problem for os
hvornår vi kan være/og arbejde i Skummesalen.
Så vi fortsatte der hvor vi slap i går, og det var stilladset som skulle væk.
Det tager masser af tid med at pille et sådant ned, det består af en ufattelig
masse dele der skal adskilles og ned på jorden og sorteres og samles på de
respektives paller, køres ud til vejen og transporteres hen til Vittrup Byg.
Hurtigt var der kommet styr på arbejdsfordelingen, og det endte med at
stilladset måtte overgive sig, og lade sig splitte ad i atomer.
Det har nu stået der i et par måneder ??, og da det var væk åbenbarede
der sig et område der trængte til en kærlig skovl og kost.
Der blev skrabt mørtel af, fejet og vasket til den store guld medalje.
Hvorfor der ikke er billeder  ??. 
Der var pludselig en der stod med et fyldt kamera  :-)
Men mon ikke der er nogen der alligevel bliver glad imorgen mandag.
Ove Østergaard.
 

Lørdag den 07 januar 2012.

indsendt 22. jan. 2012 13.23 af Ove østergaard   [ opdateret 23. jan. 2012 10.58 af Skummesalen Vittrup ]

 
Elektrikeren er ved at have styr på alle de ledninger og kabler der skal ind bag
gipspladerne, så er han ihvert fald ikke skyld i at arbejdet går i stå.
Der er også fuget omkring vinduerne, både det store ind til Skummesalen
og de to mindre, i forrum og depot.
Og se lige, så er taget færdigt, det sidste lag tagpap er brændt på, og på de skrå sider,
er der kommet lister under, flot flot, til sidst er blik afdækningen monteret.
Ellers har det stået på dampspærre og gips og gips og gips....
Rummet bliver mindre og mindre jo mere gips der monteres.
Ude var det stilladset der fik opmærksomhed, nu var det tiden det skulle ned.
Men tiden løb og snart var det mørkt som et vist sted så....
Ove Østergaard.

Fredag den 06 januar 2012.

indsendt 22. jan. 2012 13.04 af Ove østergaard   [ opdateret 23. jan. 2012 10.56 af Skummesalen Vittrup ]

Godt nytår skal man selvfølgelig begynde med at sige her i det nye år.
Ja så er vi i gang, efter en omgang gave bytten og opfedning, er det blevet hverdag igen.
Vvsèren er ved at montere rør og dåser til radiatorerne, før at der kan monteres gipsplader.
Der er også kommet de to nye vinduer i, da sprækken omkring dem blev stoppet/lukket
forsvandt blæst og træk, og det hjalp meget på inde temperaturen.
Ove Østergaard.
 

Lørdag den 17 december 2011.

indsendt 30. dec. 2011 14.17 af Ove østergaard   [ opdateret 30. dec. 2011 14.51 af Skummesalen Vittrup ]

Hmmm  ja der isoleres stadigvæk, men der er ikke møj tilbage (kun lidt).
Der skal findes en løsning på hvor- og hvordan alle de strittende rør skal samles/
anbringes, bl.a. skal det være muligt at kontrollere samlingerne senere.
Det er nu ved at være tiden for at de forskellige skillevægge skal op,
det projekt er der så nogle af os der er gået i gang med.
Som det ses på billederne skal vandrør og afløb til håndvaske og toiletter føres i skillevæggene.
Det resulterer i at der skal laves/saves plads til rør til dem, og det er der helt styr på.
Så er der savet riller i Skummesalens gavl, hvor der skal monteres en form for afdækning,
når det sidste lag tagpap er brændt på, det er for at sikre at taget bliver helt tæt.
Hov er det ikke "vores" billede der står der ude på stilladset ?.
Det må vi sandenlig ha reddet ind i varmen igen.
Ove Østergaard.
 

1-10 of 105